Lucer // Support: Before Fire

LUCER har med sine over 250 livekoncerter på samvittigheden og et solidt aftryk på den europæiske rockverden, skabt grobund for at bide sig fast i den danske og internationale rockscene.

LUCER består af Lasse Bøgemark på vokal og bas, Anders Bøgemark på guitar, Kristoffer Kristensen på guitar og Jonathan Nørgaard på trommer. Det københavnske rockband udgav i 2015 debutalbummet Bring Me Good News, efterfulgt af den stærke to’er Ghost Town i 2019, og løfter nu sløret for The New World, der udkommer i løbet af 2021.

På ’The New World’ får den rendyrkede rocklyd, mange kender fra LUCERs debutalbum, selskab af både elektrobeats og sync-effekter – og netop dét er rød tråd hele albummet igennem. Det er lyden af rock a la 2021, og et band der for alvor har fundet deres DNA.

”På det nye album har vi fusioneret den meget rockede lyd fra ’Bring Me Good News’ og den eksperimenterende tilgang, der var karakteristisk for ’Ghost Town’. Det er vores forsøg på at finde ud af, hvordan rockmusik kan lyde i dag – frem for at holde fast i de gamle dyder bare for at gøre det”, forklarer forsanger Lasse Bøgemark.

Det gennemførte udtryk skyldes i høj grad også samarbejdet med producer Christoffer Stjerne, der, ifølge LUCER, har en anderledes tilgang i studiet, end de har været vant til. Han er ikke bleg for at udfordre og prøve nye lyduniverser af, og det har givet gevinst.
”Samarbejdet har været utrolig intuitivt og nemt. Alle har været åbne og modtagelige for inputs, og det har resulteret i, at vi rent lydmæssigt har flyttet drengene hen i et mere moderne univers og flirtet med flere genrer”, udtaler producer Christoffer Stjerne.

Ligesom LUCERS første to plader er også den nyeste i rækken skabt med liveoptrædener for øje. Det københavnske rockband har gjort sig bemærket i både ind- og udland med deres eksplosive energi og fandenivoldske sceneshows – og det stopper ikke med ’The New World’. Tværtimod.

”Mange af vores kolleger laver en plade, fordi det er deres kunstværk. Men vi har altid gjort det lidt omvendt; vi har lavet vores albums som visitkort, så vi kunne få lov til at komme ud og spille, og det gælder stadig. De nye sange er udviklet til, at de skal lyde godt live, så vi kan lægge publikum ned”, siger trommeslager Jonathan Nørgaard.

Support: Before Fire

Before Fire er et københavnsk rock n’ roll band med en old school lyd, som bliver brudt op af en moderne kant, der tilsammen kanaliserer lyden fra 70’er og 00’er rocken. Deres sange finder en perfekt balance mellem den rå og beskidte 70’er hard rock og catchy omkvæd, som øjeblikkeligt vil få dig til at synge med. Hvis du synes at rockmusikken i det 21. århundrede er blevet kedelig og ligegyldig, så forbered dig på at blive blæst bagover af Before Fires rå og hårdtslående energi!

Koncerten afholdes med ståpladser. Du kan læse mere om Richters koncerter & Covid-19 her.

Dato: lør 30 okt
Dørene åbner: 20:00
Showstart: 21:00
Forsalg 160,-
Køb billet
Bo Evers (Solo) // Lasse Storm med band
fre 22 mar
Dør 19:00
Show 20:00
200 DKK
Bjarke Falgren Quartet
lør 6 apr
Dør 19:00
Show 20:00
200 DKK
Wickmanns Børneshow
søn 7 apr
Dør 11:00
Show 12:00
100 DKK
Anne Linnet
UDSOLGT!
tors 11 apr
Dør 19:00
Show 20:00
375 DKK
Sange Til Livet
Forældet webbrowser

Du besøger denne hjemmeside via en meget forældet webbrowser. Oplevelsen vil være forringet og visse funktioner virker muligvis slet ikke. Vi anbefaler at du i stedet besøger via en opdateret browser, såsom:

Richter · Telefonvej 16, 2860 Søborg · Find vej