Dør 19:00
Show 20:00
395 DKK
Iron Fire
Med over 20 års erfaring og ni albummer i baggagen er danske Iron Fire en garant for powermetal af højeste kaliber. Dette danske ensemble spænder bredt inden for stilen, og appellerer både til den kræsne die hard powermetalfan, til thrashmetalfans og til fans af melodisk metal generelt.
På livescenen skydes der sædvanligvis med skarpt, og der serveres sange fra hele bagkataloget. Publikum vil således opleve et potent liveband, som med sikker hånd eksekverer eksplosiv heltemetal, der med naturlig lethed, går hånd i hånd med mere poleret sci-fi og beskidt horror. Endvidere har Iron Fire udvidet line-up’en, og vil nu opleves som en kvintet, med endnu mere styrke, endnu mere melodisk tæft og endnu bedre sceneshow. Med andre ord; er du til fed melodisk metal må dette show ikke misses.
SickOmania
SickOmania er et nyt metal band, som spiller med dybe rødder i thrash genren, tilsat en god portion death og klassisk heavymetal henover.
Bandet består af erfarne kræfter fra bands som bl.a. Dominus, Timeless Hall, Carnal Forge, Loch Vostok, Furious Trauma og Shadowspawn. sickOmania blev dannet i efteråret 2019, og har brugt 2020 på at indspille det kommende debutalbum, som udkommer sommeren 2021, via Gateway Music. Indtil nu har sickOmania udsendt 3. digitale singler, som findes på alle relevante streaming services. “Saint Psycho” er nyeste single, og blev fulgt op med en video.
Forvent et frontalt skarpslebent riff angreb, hvori storslåede melodi møder brutal afklapsning.
Steel Inferno – Promo
Københavnske Steel Inferno har siden 2012 været lokale bannerførere for en ny bølge af traditionel metal. Genremæssigt trækker bandet på den klassiske heavy metals melodiske elementer og thrashens hidsighed og vil givetvis appellere til fans af tidlig Slayer, Accept, Metal Church, Artillery og Agent Steel. Bandet har delt scene med bands som Witch Cross, Burning Witches, Tyranex, Cauldron, Ranger og har blandt andet spillet på festivaler som Muskelrock, Metal Magic og ikke mindst Heavy Agger.
Steel Infernos andet album ‘And the Earth Stood Still’ udkom i oktober 2020 via Deadbangers Productions. Albummet byder på ti stærke skæringer af uforfalsket speed metal og er et kompositions og produktionsmæssigt skridt opad fra debutalbummet ‘Aesthetics of Decay’ fra 2016.
Bandet har brugt coronatiden til at skrive nye sange, og rygtet vil, at et tredje album er klart og ved at blive finpudset. Og ikke mindst så har bandet fået Chrissy Caution som frontperson og sanger.
Forvent et band i topform, som er klar til at indtage scenen med nye sange og fornyet energi.
Koncerten afholdes med ståpladser. Du kan læse mere om Richters koncerter & Covid-19 her.
Du besøger denne hjemmeside via en meget forældet webbrowser. Oplevelsen vil være forringet og visse funktioner virker muligvis slet ikke. Vi anbefaler at du i stedet besøger via en opdateret browser, såsom:
Richter · Telefonvej 16, 2860 Søborg · Find vej