Gæsterne

Christian Juncker og Jonas Breum er begge sangskrivere med solokarrierer bag sig – og nu debuterer de for første gang med det fælles, musikalske legebarn GÆSTERNE. Jonas Breum har på egen hånd markeret sig som sangskriver i mange år og tilmed sat et solidt aftryk i Folkekirkens Salmebog. Christian Juncker kendes nok bedst for sangen om Mogens & Karen, samt titelsangene til familien Behas maritime eventyr (Kurs mod fjerne kyster – Havana m.fl.).

I 2019 gjorde de to sangskrivere noget, de aldrig før havde prøvet – de rakte ud og inviterede hinanden ind i sine respektive universer. “Fra starten skulle GÆSTERNE handle om noget andet end VIP-udstråling og stramme cowboybukser”, siger Christian Juncker – “De egentlige stjerner er jo dem, der sidder i salen, dyrker musikken og bruger den i deres liv”.

Albummet I Mørket Er Der Ingen Der Skal Sidde Alene består af 11 nye sange, der er indspillet over det seneste år. Og hvis man elsker dansk rock med kærlige hilsener til Kim Larsen, The Travelling Wilburys og Shu-bi-dua, vil GÆSTERNE opleves som godt, humoristisk og tidsløst selskab.

Bag pladens titel venter en fortælling om at trodse ensomheden sammen. På pladens cover ser Juncker og Breum sig over skulderen på en solbeskinnet skov-allé en sommeraften med en gnist af både nostalgi og optimisme, og således spadserer de to sangskrivere ud i det åbne – ”For det er netop det, vi kan sammen, mig og Christian. Vi giver hinanden styrke og mod til at prøve en ny vej”, fastslår Jonas Breum med et smil og fortsætter: ”Den musik, vi voksede op med, var Kim Larsen og Shu-bi-dua – alt sammen musik, der samlede mennesker. Vi lever i en verden, hvor der hele tiden bliver talt om det, der adskiller os, alt det vi er uenige om, alt det uforsonlige. Det skaber ensomhed. Vi trænger alle sammen til en pause i det store, offentlige skænderi. Det er vigtigt at række ud og være sammen. Det gør vi bl.a. ved at spille 11 gratis hjemmekoncerter i foråret, som vi udbyder på Facebook Nytårsdag i håbet om bedre tider som en optakt til vores Danmarksturné – om Gud og Covid-19 giver os lov”!?

Koncerten afholdes med siddepladser. Du kan læse mere om Richters koncerter & Covid-19 her.

Dato: lør 27 nov
Dørene åbner: 20:00
Showstart: 21:00
Forsalg 115,-
Køb billet
FRAADS
UNGERABAT
tors 29 aug
Dør 19:00
Show 20:00
200 DKK
Fredagspunkbash #2
fre 13 sep
Dør 18:30
Show 19:00
145 DKK
Fyr & Flamme // Support: Kryd
fre 20 sep
Dør 19:00
Show 20:00
275 DKK
Løber hjemmefra
Forældet webbrowser

Du besøger denne hjemmeside via en meget forældet webbrowser. Oplevelsen vil være forringet og visse funktioner virker muligvis slet ikke. Vi anbefaler at du i stedet besøger via en opdateret browser, såsom:

Richter · Telefonvej 16, 2860 Søborg · Find vej