URO // Support: Oliver Malone

DEN INDERLIGE OG SPIRENDE ARTIST URO ER KLAR MED SIN FØRSTE TURNÉ NOGENSINDE I EFTERÅRET 2022

De seneste par år har URO formået at bryde igennem med sin ærlige og sjælfulde popmusik, der fortæller hjerteskærende historier fra hans fortid, men som også kigger ud mod den lyse fremtid. Med en række udsolgte koncerter og stærke radiosingler i bagagen er URO klar til et endnu vildere 2022, hvor han både udgiver ny musik og tager på sin første turné rundt i Danmark.

‘De seneste par år har været fuldstændige overvældende. At opleve mennesker synge højt med på min sange, når vi spiller live, er den vildeste oplevelse.’

De sidste par år har været vilde for URO. I 2020 kickstartede sanger, sangskriver og producer URO karrieren med singlerne ’Slåbrok’ og ’Mand På En Nat’, der gjorde det klart, hvor dygtig en historefortæller han er. Efterfølgende udkom EP’en ’I storslået kinddans, med livet som indsats’, hvor P3’s Uundgåelige singlen ’Når Jeg Blir Til Jord’ var at finde på. Derudover har han været Voice Choice på The Voice med singlen ’Værd At Vente På’. På livefronten har URO allerede haft stor succes med at udsælge koncerter i København, hvor publikum har været blæst bagover af hans fantastiske kunnen som sanger. Nu er URO, der går under det borgerlige navn Jeppe Kronback, klar med sin første turné nogensinde i efteråret 2022.

URO har arbejdet på ny musik det seneste år, som munder ud i en række singler i løbet af 2022. Senest singlen ’Skyggen Af Solen’, som er den første af mange nye sange. Det betyder også at URO er klar til at komme rundt i landet – sammen med sit velspillende band – hvor de besøger Rønne, Sønderborg, Vejle, Kolding, Skanderborg, Gladsaxe, Esbjerg, København og Aarhus i november og december 2022. URO har aldrig været mere klar og udtaler:

’Jeg glæder mig til at præsentere alt den nye musik jeg har arbejdet på – og jeg glæder mig til at komme rundt i landet og spille det for jer. Vi skal græde, grine, danse og tænke sammen. Det bliver så stort!’

URO er, med sine reflekterede og raffinerede tekster, klar til at invitere publikum, landet rundt, med på sin rejse, hvor der opsøges både vejen og vildvejen i storbyen. Han er en historefortæller, der har fundet sit udtryk i mødet mellem pop, r&b og hiphop. Gennem anekdoter, uvante vendinger og skæve beskrivelser skaber URO musik, der sætter ordlege, ørehængende melodier og flow i højsædet.

Support: Oliver Malone

Når Oliver Malone træder ind på en scene, inviteres man ind i hans melodiske rap-univers. Et univers bestående af soul og jazzede produktioner med et strejf af nutidens hiphop. Malones refleksioner om livet afspejles i hans tekster, som oftest blotter hans hudløs ærlige observationer om ham selv og omverdenen. For Malone er musikken et redskab han bruger til at finde sig selv. Han håber derfor at han gennem relaterbar musik kan skabe et bånd mellem ham selv og sine lyttere.

Koncerten afholdes med ståpladser

Dato: fre 18 nov
Dørene åbner: 20:00
Showstart: 21:00
Forsalg 155,-
GRO // Rumpistol
UNGERABAT
fre 26 apr
Dør 19:00
Show 20:00
195 DKK
FRÄULEIN
UNGERABAT
lør 27 apr
Dør 19:00
Show 20:00
175 DKK
Ki!
UNGERABAT
fre 3 maj
Dør 19:00
Show 20:00
145 DKK
Hannah Aldridge & Band [US] // Support: Jordan Dean [US]
lør 4 maj
Dør 19:00
Show 20:00
180 DKK
Forældet webbrowser

Du besøger denne hjemmeside via en meget forældet webbrowser. Oplevelsen vil være forringet og visse funktioner virker muligvis slet ikke. Vi anbefaler at du i stedet besøger via en opdateret browser, såsom:

Richter · Telefonvej 16, 2860 Søborg · Find vej