Dør 14:30
Show 15:00
195 DKK
Skullclub
Ud af Koldinghus´ lange skygger springer bandet SKULLCLUB op og nikker noget af en skalle til rockglade landkrabber!
SKULLCLUB har nu gjort de skrå brædder usikre i 10 år og det bliver vi ved med! Skullclub er klar til at rykke deres publikummer rundt endnu engang. Som altid har de haft et par nye numre igennem kabyssen og dem skal publikum, traditionen tro, have lov til at snuse til, inden Skullclub smider dem på deres tredje album, som kommer på gaden i 2022/23.
Med debutalbummet “GAMLE AR & NYE TÆNDER”, sparkede Skullclub i 14 og 15, dørene ind til det rockhungrende publikum, rundt om på landets spillesteder, og nu er de klar til at gøre det igen.
Med deres eget mix af folk, Punk, sing-al ong og rock ’n’ roll tilsat et stort glimt i øjet, er Skullclub blevet sammenlignet med så forskellige bands som: Dropkick Murphy’s, Skambankt, Flogging Molly,Turbonegro og Motörhead. Og med et hårdtslående tekstunivers, der minder lytterne om deres skyggesider, lægger Skullclub fra land og holder den fest som længe har været savnet på den danske rockscene.
The Nimbwits
Punkbandet The Nimbwits lever i bedste velgående og holder stilen med ”ikke at have nogen stil”. På den opskrift har bandet spillet utallige festivaler og klubber rundt om i landet, og interessen for bandet er god og vedholdende.
Selvfølgelig har bandet savnet at kunne spille live under den lange nedlukning af ”kulturlivet”, men sådan måtte det være. Det har aldrig været på tale andet end at komme tilbage i livesporet, og når det kunne blive tid – at producere og udgive nyt materiale.
The Nimbwits har i slutningen af 2021 retning mod Sweet Silence studiet i København for at starte indspilninger af nyt materiale der forventes klar til udgivelse i løbet af første halvår 2022. Numrene er nye, men stilen er kendt, og sikkert er det at nyt materiale vil kunne opleves ved kommende koncerter i 2022 – i en lummer blanding med gamle kendinge.
Wasted
Wasted er et klassisk heavy metal band fra de tidlige 80´ere med rødderne godt og solidt plantet i den gamle Old school heavy metal genre og med stor interesse i det såkaldte horrorfilmsunivers, hvilket også afspejler sig i både deres musik og tekster.
Wasted udgav deres debut LP Halloween tno i 1984 og fulgte op med en anden udgivelse senere. Wasted blev gendannet i 2013 og har siden da spillet på div. musikklubber, live spillesteder og festivaler rundt Danmark og udgav et tredje album Electrified i 2019.
Bandet er i skrivende stund lige blevet færdige med indspilningerne til deres fjerde album ”The Haunted House”, som de forventer udgivet i foråret 2022.
Koncerten afholdes med ståpladser.
Dato: | lør 10 dec |
---|---|
Dørene åbner: | 19:00 |
Showstart: | 20:00 |
Forsalg | 185,- |
Du besøger denne hjemmeside via en meget forældet webbrowser. Oplevelsen vil være forringet og visse funktioner virker muligvis slet ikke. Vi anbefaler at du i stedet besøger via en opdateret browser, såsom:
Richter · Telefonvej 16, 2860 Søborg · Find vej