Dør 14:30
Show 15:00
195 DKK
PLUS1 handler om at invitere, glæde sig, opleve og hygge sig sammen.
PLUS1 er eftermiddagskoncerter en gang om måneden fra september 22 til juni 23.
PLUS1 koncerterne giver fællesskab, nærvær, smil, grin og gode stunder. Corona har betydet manglende socialt samvær for de fleste mennesker, og vi trænger i den grad til at være sammen og mødes igen. En koncert er ideel til at række ud efter en man ikke har set i lang tid eller måske endda møde nye venner – og det er lige netop det, PLUS1 koncerterne handler om! Med alle billetter følger nemlig en gratis billet, derfor navnet PLUS1. Så inviter en ven, en nabo, en bekendt, en fremmed eller et familiemedlem med til PLUS1 koncert på Richter.
Twang
En koncert med Twang er uforudsigelig. Koncerten er fyldt med humor og varme, når de tre musikere går på scenen og samles om deres fælles mikrofon. Twangs besætning med bas, violin og banjo er måske nok traditionel, men trioen er konstant i gang med at forny og nyskabe den amerikanske folkemusik, og har fundet deres helt eget udtryk uden at slippe traditionen.
Det skal være nærværende og der skal altid ske noget nyt!
Twang er kendt for deres nærvær, ærlighed og tætte samspil med publikum og hinanden. Det er ikke unormalt, at publikum til deres koncerter både får tårer i øjenkrogen og griner højlydt med bandet.
Publikum husker Twang for deres fænomenale trestemmige sang og deres instrumentskift, når bassisten pludselig finder guitaren frem og banjospilleren griber bassen, mens violinen bliver skiftet ud med mandolin.
Med musikalsk overskud, historier, anekdoter og drillerier binder trioen sangene sammen til en levende koncertoplevelse.
Praktisk info
Pris: 150 kr. + gebyr – 1 billet er adgangsgivende for 2 personer.
Tider: Dørene åbner kl. 12.30 // Koncertstart kl. 13.00 (varighed cirka 1 time)
Efter koncerten er der kaffe og kage, og her skal der være noget at snakke om. Den koncert man lige har oplevet, den næste koncert man glæder sig til og alt det andet vi går og bakser med i livet.
Koncerterne er med unummererede siddepladser
Mere om PLUS1
PLUS1 er 120 koncerter i 12 byer. Eftermiddagskoncerterne skal styrke fællesskabet og skabe gode oplevelser for et publikum, der kan have svært ved at bruge de lokale kulturtilbud. Kulturhusene og spillestederne er lokale samlingspunkter for rigtig mange, men de fleste koncerter afholdes om aftenen. Med PLUS1 rækker kulturhusene ud efter de mange mennesker og foreninger, som gerne vil samles for at opleve kultur midt på dagen. Bag projektet står Ud Med Kulturen, og du kan læse mere om PLUS1 koncerterne her.
Dato: | man 21 nov |
---|---|
Dørene åbner: | 12:30 |
Showstart: | 13:00 |
Forsalg | 170,- |
Du besøger denne hjemmeside via en meget forældet webbrowser. Oplevelsen vil være forringet og visse funktioner virker muligvis slet ikke. Vi anbefaler at du i stedet besøger via en opdateret browser, såsom:
Richter · Telefonvej 16, 2860 Søborg · Find vej