Plus1-koncert: M.C. Hansen & Jacob Chano

PLUS1 handler om at invitere, glæde sig, opleve og hygge sig sammen.

PLUS1 er eftermiddagskoncerter en gang om måneden fra september 22 til juni 23.

PLUS1 koncerterne giver fællesskab, nærvær, smil, grin og gode stunder. Corona har betydet manglende socialt samvær for de fleste mennesker, og vi trænger i den grad til at være sammen og mødes igen. En koncert er ideel til at række ud efter en man ikke har set i lang tid eller måske endda møde nye venner – og det er lige netop det, PLUS1 koncerterne handler om! Med alle billetter følger nemlig en gratis billet, derfor navnet PLUS1. Så inviter en ven, en nabo, en bekendt, en fremmed eller et familiemedlem med til PLUS1 koncert på Richter.

M.C. Hansen & Jacob Chano

“John Steinbeck læser højt på Benny Andersens terrasse, mens Niels Hausgaard fortæller jokes til Carl Nielsen, der spiller på klaveret”

Det er de gode historier med finurlige detaljer om det store i det små, der er i fokus, når den prisvindende danske singer-songwriter M.C. Hansen går på scenen med sin makker Jacob Chano.

Den musikalske inspiration spænder fra amerikansk folk- og rockmusik til historiefortælling, højskolesangbogen og Benny Andersen. Fra Woody Guthrie, Bob Dylan og Townes Van Zandt til Ulf Lundell og Allan Olsen. Pa? Niels Hausgaardsk manér leverer M.C. Hansen alle sine historier med lige dele fortællelyst og humor.

Praktisk info

Pris: 150 kr. + gebyr – 1 billet er adgangsgivende for 2 personer.

Tider: Dørene åbner kl. 12.30 // Koncertstart kl. 13.00 (varighed cirka 1 time)

Efter koncerten er der kaffe og kage, og her skal der være noget at snakke om. Den koncert man lige har oplevet, den næste koncert man glæder sig til og alt det andet vi går og bakser med i livet.

Koncerterne er med unummererede siddepladser

Mere om PLUS1

PLUS1 er 120 koncerter i 12 byer. Eftermiddagskoncerterne skal styrke fællesskabet og skabe gode oplevelser for et publikum, der kan have svært ved at bruge de lokale kulturtilbud. Kulturhusene og spillestederne er lokale samlingspunkter for rigtig mange, men de fleste koncerter afholdes om aftenen. Med PLUS1 rækker kulturhusene ud efter de mange mennesker og foreninger, som gerne vil samles for at opleve kultur midt på dagen. Bag projektet står Ud Med Kulturen, og du kan læse mere om PLUS1 koncerterne her.

Dato: man 19 jun
Dørene åbner: 12:30
Showstart: 13:00
Forsalg 170,-
Falderebet // Support: Replika
fre 3 feb
Dør 19:00
Show 20:00
150 DKK
Niels Skousen med band
FÅ BILLETTER!
fre 10 feb
Dør 19:00
Show 20:00
275 DKK
Musikbingo // Valentines Day Edition
lør 18 feb
Dør 19:00
Show 20:00
60 DKK
Plus1-koncert: Jakob Sveistrup
man 20 feb
Dør 12:30
Show 13:00
170 DKK
Forældet webbrowser

Du besøger denne hjemmeside via en meget forældet webbrowser. Oplevelsen vil være forringet og visse funktioner virker muligvis slet ikke. Vi anbefaler at du i stedet besøger via en opdateret browser, såsom:

Richter · Telefonvej 8F, 2860 Søborg · Find vej