Dør 19:00
Show 20:00
315 DKK
Det her bliver vildt! Richter låner scenen til ingen andre end selveste Østkyst Hustlers. Der bliver et brag af en aften og et sandt bevis på, at dansk hip hop af den gamle skole, stadig lever i bedste velgående.
Det er i øvrigt den eneste mulighed at fange dem på sjælland i foråret.
Vi skal tilbage til 1998 for at finde Østkyst Hustlers’ sidste studiealbum. Men de tre hiphop-pionerer Jazzy H, Bossy Bo og Nikolaj Peyk har ikke ligget stille siden. Tvært imod har de opbygget et solidt renommé som et af landets bedste live-acts. Med et groovy funkorkester i ryggen og et bagkatalog fyldt med massive hits, kan de sparke gang i en hvilken som helst scene fra de mindste til de allerstørste. I foråret 2018 kommer så Østkyst Hustlers’ længe ventede fjerde album. Ambitionerne er skyhøje, og endnu en gang kommer teksterne til at sætte nye standarder for, hvad det danske sprog kan bruges til. Når albummet rammer gaden, så skal der spilles masser af koncerter i hele landet. Og det glæder de tre raplegender sig sindssygt meget til.
”Vi har Danmarks fedeste publikum”, siger Peyk. ”De gamle fans er blevet voksne, og en hel ny generation er kommet til. Alle rapper med og går amok, når vi spiller”. Det er endnu for tidligt at sige, hvor mange af de nye sange, der skal med i live-settet, men én ting er sikkert: publikum bliver ikke snydt for klassikere som ’Han får for lidt’, ’Håbløs’ og ’Hustlerstil’. Som Bossy siger: ”For os handler det om at lave en fest, og hvis vi sender publikum hjem uden hæse stemmer og ømme ben, så har vi ikke gjort vores job ordentligt”. Jazzy nikker og tilføjer: ”Det er heldigvis ikke sket endnu”.
Dato: | lør 27 apr |
---|---|
Dørene åbner: | 20:00 |
Showstart: | 21:00 |
Forsalg | 220,- |
Du besøger denne hjemmeside via en meget forældet webbrowser. Oplevelsen vil være forringet og visse funktioner virker muligvis slet ikke. Vi anbefaler at du i stedet besøger via en opdateret browser, såsom:
Richter · Telefonvej 16, 2860 Søborg · Find vej