NATBOKS

Natboks er et koncertkoncept tilrettet unge mennesker, af unge mennesker. Målet er at skabe en platform for lokale ungebands, og give dem muligheden for at bringe musikken ud af øvelokalet, på en professionel scene, hvor de kan møde deres publikum live. Den næste udgave af natboks løber af stablen lørdag d. 27. oktober, hvor du kan opleve:

Been In Bloom

Been in Bloom er lyden af spiren, forfald og genopblomstring udtrykt i energifyldt rockmusik,

der nægter sig tilhørsforhold til én bestemt undergenre. Med rødder i alt fra progressiv metal og math rock til funk og indie er Been in Blooms musik summen af fem unge menneskers forskellige inspirationer og personligheder. Teksterne er på både dansk og engelsk med en unik kant der emmer af ærlig ungdomsånd og kritisk samfundssyn. Det enskapsuleres i deres single ‘Desert Roll’, som er et et postapokalyptisk prog-anthem med storladne riffs og metaforiske tekster der sætter kapitalisme og klimakrise på spidsen. Bandet har sidenhen undersøgt kompromiset mellem deres prog-rødder og iørefaldende hooks, for at skabe melodiøse og helstøbte sange.

Diego & Jensen

Diego & Jensen er en duo bestående af Lukaz Diego og Daniel Jensen. Repertoiret er hjemmelavede produktioner af akustisk pop/hiphop-karakter krydret med elektroniske samt rockede elementer, hvor dette føles rigtigt. Duoens to halvdele har hver deres musikalske baggrund, hvor den ene har dyrket bl.a. Jon Bellion’s elektroniske pop-univers, mens den anden har rødder i den mere instrument-tunge ende af spektret med kunstnere som Theo Katzman og John Mayer. Det har skabt et interessant udtryk i gruppens kompositioner, der med hjælp fra fem musikalske tidligere klassekammerater nu er blevet live-fortolket og gjort klar til at brage langt ud over de danske scenekanter.

Blåregn

Blåregn er et ungt indierock-band bestående af 5 friske drenge i start-20’erne. De kombinerer catchy hooks med et dobbelt guitarunivers, krydret med lyden af støvet 70’er-rock. Blåregns tekstunivers er i stor grad protesterende, og tager ofte udgangspunkt i den ungdommelige eksistentielle klima- og fremtidsangst mange unge lever med. Sangenes budskab kredser dog på samme tid om, at vi aldrig må give op, men skal kæmpe for det vi tror på og at vi selvfølgelig gerne må have en fantastisk fest imens! Blåregn leverer derfor altid et energisk, nærværende og livsbekræftende liveshow der kan få alle op af stolene og ud på dansegulvet!

Koncerten afholdes med ståpladser

FRAADS
UNGERABAT
tors 29 aug
Dør 19:00
Show 20:00
200 DKK
Fredagspunkbash #2
fre 13 sep
Dør 18:30
Show 19:00
145 DKK
Fyr & Flamme // Support: Kryd
fre 20 sep
Dør 19:00
Show 20:00
275 DKK
Løber hjemmefra
Forældet webbrowser

Du besøger denne hjemmeside via en meget forældet webbrowser. Oplevelsen vil være forringet og visse funktioner virker muligvis slet ikke. Vi anbefaler at du i stedet besøger via en opdateret browser, såsom:

Richter · Telefonvej 16, 2860 Søborg · Find vej