Natboks

Natboks er tilbage!

Natboks er et koncertkoncept tilrettet unge mennesker, af unge mennesker. Målet er at skabe en platform for lokale ungebands, og give dem muligheden for at bringe musikken ud af øvelokalet, på en professionel scene, hvor de kan møde deres publikum live. Den næste udgave af natboks løber af stablen lørdag d. 9. september, hvor du kan opleve:

Apopheniac

Den københavnske sekstet Apopheniac, byder ethvert publikum velkommen i deres unikke blend af indie og alternativ rock, faciliteret af de seks bandmedlemmers kollaborative sangskrivning. Deres kombination af groovy bas og trommer, catchy guitarriffs, luftige og smukke synths, pyntet med en nærgående vokal danner et alsidigt, men familiært lydbillede. Apopheniac har rod i Københavnsområdet og efter et ophold på Musik og Teaterhøjskolen i Sønderjylland blev bandet for alvor til det de er i dag.
Apopheniacs brede palet af instrumentation fører til en koncertoplevelse man ikke kan finde andetsteds. Med dansevenlige numre, der kan sætte ild i ethvert dansegulv, suppleret med groovy og hårdtslående numre og til sidst introspektive rock-ballader, hiver bandet lytteren med igennem en oplevelse de sent vil glemme.

Autopilot

Autopilot er et rockband, der mener, at for mange slår hjernen fra, når det gælder. De kører på autopilot uden at tænke sig om. Med deres musik prøver de at sætte ord på det smukke og det nedtrykkende ved at være ung i forstaden. Musikken må godt lyde beskidt, for ingen kan gøre ting perfekt. Det findes i alt fra den rå distortede vokal, og til den fremdrivende bas. Dog skal der også være plads til at gå ned i tempo og udvise sårbarhed, da livet ikke altid er med speederen i bund, og hovedet ud af vinduet. Deres kommende single “Burde man tage til lægen” giver et indblik i hvordan man kan stille spørgsmålstegn til alt, der føles unormalt. Alle de små problemer kan føre til en følelse af, at alt går galt i livet.

Magnusirl

Magnusirl laver alternativ-pop musik der trækker influens fra rock, punk, hiphop og hyperpop.

Med følsom og nærgående lyrik, kantet produktion og en til tider antiautoritær attitude, formås der at blive konstrueret et råt, dybdegående og energisk udtryk. Man er ikke i tvivl om at magnusirl har interessante vinkler at formidle og mange historier der skal fortælles.

På scenen afvikles der med et mixtur af elektroniske og traditionelle instrumenter, og der bliver ikke sparet på energien, der har tendens til at vælte langt ud over scenekanten.

Koncerten afholdes med ståpladser

Dato: lør 9 sep
Dørene åbner: 19:00
Showstart: 20:00
Forsalg 50,-
FRAADS
UNGERABAT
tors 29 aug
Dør 19:00
Show 20:00
200 DKK
Fredagspunkbash #2
fre 13 sep
Dør 18:30
Show 19:00
145 DKK
Fyr & Flamme // Support: Kryd
fre 20 sep
Dør 19:00
Show 20:00
275 DKK
Løber hjemmefra
Forældet webbrowser

Du besøger denne hjemmeside via en meget forældet webbrowser. Oplevelsen vil være forringet og visse funktioner virker muligvis slet ikke. Vi anbefaler at du i stedet besøger via en opdateret browser, såsom:

Richter · Telefonvej 16, 2860 Søborg · Find vej