Lydsyn

I efteråret var LYDSYN klar med deres debutalbum og efterfølgende tour rundt i landet – men LYDSYN er slet, slet ikke færdige med spillestederne. Til foråret drager de ud på endnu en tour på de danske landeveje, og besøger 10 nye steder på landkortet.

Det selvbetitlede album høstede fine anmeldelser, og lå i mange uger i top 10 på hitlisten for vinylsalg.

Udpluk af anmeldelser:
Debutpladen er spækket med ørehængere” – Gaffa
Uffe Lorenzen sætter kompetent strøm til det danske sprog med sit nye band” – Information
Syrerockens sultne ulv har fuzz-pedalen helt i bund” – Politiken
Uffe Lorenzen synger inderligt om livslede og kødets lyst på saftigt debutalbum fra rocktrioen Lydsyn” – Ekstra Bladet

Danmarks ukronede syrerock-konge Uffe Lorenzen står i spidsen for en god, gammeldags rock-trio under navnet LYDSYN, som ud over ham selv inkluderer musikerens gamle venner Palle Demant på bas og Jens Eyde på trommer.

Bandet blev dannet i sommeren 2020, hvor de tre stak hovederne sammen. “Det er meget lang tid siden jeg har øvet så meget!” sagde Uffe Lorenzen om tiden hvor man ikke kunne spille live. Formationen gav efterhånden mening i en sådan grad, at LYDSYN begyndte at indspille egne beskidte og classic rock-numre hos Flemming Rasmussen i Sweet Silence Studio.

På den første Danmarks turné i foråret 2021 var det tydeligt, at Lorenzen havde savnet at trykke fuzz-pedalen i bund efter de forgangne års mange solo-koncerter. Til foråret tager LYDSYN på landevejen igen, hvor der bliver rig mulighed for at høre sangene fra deres debutalbum spædet op med sange fra Lorenzens bagkatalog og gamle Spids Nøgenhat-sange – alt sammen i et energisk, rå-swingende old school rock n’ roll trio-format.

Koncerten afholdes med ståpladser

Dato: fre 5 maj
Dørene åbner: 19:00
Showstart: 20:00
Forsalg 220,-
Falderebet // Support: Replika
fre 3 feb
Dør 19:00
Show 20:00
150 DKK
Niels Skousen med band
FÅ BILLETTER!
fre 10 feb
Dør 19:00
Show 20:00
275 DKK
Musikbingo // Valentines Day Edition
lør 18 feb
Dør 19:00
Show 20:00
60 DKK
Plus1-koncert: Jakob Sveistrup
man 20 feb
Dør 12:30
Show 13:00
170 DKK
Forældet webbrowser

Du besøger denne hjemmeside via en meget forældet webbrowser. Oplevelsen vil være forringet og visse funktioner virker muligvis slet ikke. Vi anbefaler at du i stedet besøger via en opdateret browser, såsom:

Richter · Telefonvej 8F, 2860 Søborg · Find vej