Dør 14:30
Show 15:00
195 DKK
Goss vender tilbage d. 17. september med den nye single ’Ocean’ og annoncerer samtidig hans kommende og hidtil største danmarksturné, der med navnet ’I FEEL LIKE PLANET EARTH TOUR’ blandt andet tager ham forbi Richter. Goss udtaler følgende om hans kommende turne:
“Jeg glæder mig mega meget til at komme ud og spille min største tour rundt i Danmark nogensinde. Jeg føler i høj grad at min musik hører til i hele landet og ikke bare i Århus og København, så jeg er super glad for at vi mere eller mindre kommer rundt til hver en krog. Der brænder en kæmpe ild i mig for at komme ud og spille min musik live. Jeg tror aldrig nogensinde jeg har været så psyked over at komme ud og spille min musik som jeg er i de her dage”
Goss’ nye single ’Ocean’ udkommer som opfølger på ’Mad Man’ og den seneste single ’Adrenaline’, førstnænvte blev P3’s Ugens Uundgåelige, og begge singler har med succes på radioen sat en endelig streg under, at Goss i den grad hører til i toppen blandt de mest interessant pop-artister herhjemme. Dette nye kapitel kommer efter, at Goss i slutningen af 2020 udgav det ekstremt anmelderroste debutalbum ’Group Therapy’, der med Soundvenues ord ”bør cementere ham som en af de mest spændende popkunstnere i Danmark”. Goss har siden 2017 været på en rejse, der har budt på udsolgte koncerter, en europæisk support tour for verdensstjernen Mura Masa og ikke mindst optrædener på bl.a. Roskilde Festival, Heartland Festival m.fl. Nu er han klar til at fortsætte hans nye kapitel med singlen ’Ocean’ en form for videreførelse af den Goss, som vi hørte på ’Group Therapy’ – men samtidig et nyt kapitel, hvor Mads fortsat bevæger sig tættere og tættere på kernen af hvem han er som artist.
I starten af november 2020 spillede Goss på Amager Bio sin første egen headliner koncert, som tilmed var udsolgt. Det var dog de færreste, der havde turde håbe på en koncert af den høje kaliber med en sjælden nerve og menneskelighed. Soundvenue gav koncerten 5 stjerner og med ordene “Goss demonstrede uforlignelig vildskab og scenetække i Amager Bio” er der ingen tvivl om, at både fans og musikelskere i den grad har noget at se frem til, når Goss både til efteråret og foråret gæster de danske spillesteder.
Support: Zophia – SheCanPlay
De seneste år er der kommet stort fokus på den skæve kønsbalance på den danske musikscene. På baggrund af denne problematik startede de to garvede branchekvinder Sarah Sølvsteen og Karen Vincent initiativet SheCanPlay tilbage i 2018. Formålet er at skabe et community for unge kvinder mellem 14-24 år, der kan møde ligesindede, udvikle sig sammen og modtage undervisning i blandt andet at producere, sangskrivning, branchekendskab og kunstnerisk udvikling.
Der har siden 2018 været 72 unge kvinder tilknyttet SheCanPlay. Nu er både gamle- og nuværende medlemmer blevet udvalgt til at tage på tour som support med Goss. På Richter kan du opleve Zophia, der skriver sange om at være ung, forelsket i glædesrus, til dernæst at være fortvivlet, i hjertesorg alt imens selvværdet svinger. Med melodier der har en kort vej til øret, leveret af et overlegent rent sangtalent, giver Zophia dig sange du kan grine, græde og trøste dig til. Trods sin unge alder kan Zophia allerede præstere udgivelser på sit CV. Zophia, et musikalsk talent som du skal holde øje med.
Koncerten afholdes med ståpladser.
Dato: | lør 26 mar |
---|---|
Dørene åbner: | 20:00 |
Showstart: | 21:00 |
Forsalg | 180,- |
Du besøger denne hjemmeside via en meget forældet webbrowser. Oplevelsen vil være forringet og visse funktioner virker muligvis slet ikke. Vi anbefaler at du i stedet besøger via en opdateret browser, såsom:
Richter · Telefonvej 16, 2860 Søborg · Find vej