FJÆSTAD

Tilbage i 1996 bragede sangeren Bjørn Fjæstad og hans band BAAL, gennem lydmuren med debut- albummet ”Sensorama”. Et album spækket med energi og storladne rockanthems som, helt fortjent, gik rent ind hos det musikelskende folk.

Anmelderne kvitterede med 5 og 6 stjerner ligesom det blev til flere Grammy nomineringer.
BAAL fik, og har stadig, godt og grundigt fat i sit publikum med utallige koncerter og udgivelse af 8 studie- og 2 livealbums.

Selvom Fjæstad havde rygende travlt med BAAL, teaterforstillinger og filmroller, var der nogle sange der måtte skrives. I 2015 udgiver han sin første solo plade – “Du Kender Intet Til Mig”. Et nærværende album der på smukkeste vis giver et indblik i en anden og mere følsom side af sangeren.

Nu udkommer hans andet soloudspil, der bærer titlen ”Uncover”. Albummet er, som titlen antyder, en samling favoritsange fra sangerens ungdom, der af forskellige årsager har sat sig fast.

Fjæstad giver, med respekt for originalversionen og sin særlige indlevelseevne, sin fortolkning af sange der tidligere er fremført af så forskellige kunstnere som The Cars, Meat Loaf, Dolly Parton, Bob Dylan, Gordon Lightfoot, Bee Gees m.fl.

“Uncover” – er en håndfuld sange fra min barn- og ungdom. Sange fra 60’ 70’ og 80’, som med deres stemmer og lyd vækkede nogle intuitive følelser der blotlagde min umiddelbare længsel og afmægtighed men heldigvis også min tro på det gode i mennesket, trods mørket i min verden.

Nogle sange appellerede til min lyst til at favne verden og mine drømme i 70’erne, hvor jeg stod med udstrakte arme og luftguitar på en orange fløjlssofa og brugte en grydeske som mikrofon. Andre sange talte direkte ind i hjertet uden omsvøb, men med ord og sætninger jeg kun forstod intuitivt” fortæller Bjørn Fjæstad og fortsætter:

”Sangene er blot en del af soundtracket til mine ungdomsforelskelser og den uundgåelige ulykkelige kærlighed. Det er sange der satte lyd på mine drømme, som fik mig til at glemme hverdagen for en stund.

Når jeg nu genbesøger disse sange slår det mig, at i mine ungdomsår var det ikke teksterne der rørte mig. Det gør de til gengæld nu, hvor mit midaldrende jeg opdager, at disse tekster også fortæller en historie om en personlig udvikling gennem et langt liv. Jeg ser teksterne klart og forstår i dag smerten bag dem. Derfor tager jeg sangene et sted hen hvor de står mere nøgne – helt for sig selv – kun nænsomt ført på vej af et fantastisk indlevende orkester”.

Brødrene Lars og Troels Skjærbæk, Palle Hjort, Rene Damsbak og Eddi Jarl er musikerne bag Bjørn Fjæstad på ”Uncover”.

Live består opsætning af, foruden Fjæstad selv af Lars Skjærbæk på guitar og Søren Møller på keys. Trioen turnérer i Danmark i september 2023.

Koncerten afholdes med unummererede siddepladser.

Dato: tors 14 sep
Dørene åbner: 19:00
Showstart: 20:00
Forsalg 220,-
FRÄULEIN
UNGERABAT
lør 27 apr
Dør 19:00
Show 20:00
175 DKK
Ki!
UNGERABAT
fre 3 maj
Dør 19:00
Show 20:00
145 DKK
Hannah Aldridge & Band [US] // Support: Jordan Dean [US]
lør 4 maj
Dør 19:00
Show 20:00
180 DKK
Metal Night X Lipid // Kill Trip // Quantum Solaris
lør 11 maj
Dør 19:00
Show 20:00
105 DKK
Forældet webbrowser

Du besøger denne hjemmeside via en meget forældet webbrowser. Oplevelsen vil være forringet og visse funktioner virker muligvis slet ikke. Vi anbefaler at du i stedet besøger via en opdateret browser, såsom:

Richter · Telefonvej 16, 2860 Søborg · Find vej