Fallulah // Support: Pil

Glæd jer til en aften med en artist, der siden hendes spæde start har været garant for originalitet, dansable hooks og ørehængere af format. Hun er en banebrydende artist der altid udfordrer sig selv og lytterne med hendes skæve genreblandende popmusik. Mine damer og herrer, byd velkommen til Fallulah!

Fallulah har haft et meget travlt 2019 og der er absolut ingen indikationer på at det kommer til at gå mere stille for sig resten af året, da der er både flere EP’er samt en tour på vej.

Siden December 2018 har sangerinden udgivet de 3 populære singler ‘God Bless You’, ‘Bloodline’ og senest balladen ‘Dysfunctional’. ‘Bloodline’ ligger i skrivende stund nummer 15 på den danske Airplay chart. De tre singler har vakt interesse i hele Skandinavien, hvilket blev bakket op af, blandt andre, Spotify som valgte at inkludere sangene på New Music Friday-playlisterne.

EP’en ‘All My Eyes Are Open (part I)’ bliver første del af hendes EP-kollektion som kommer til at bestå af i alt 2 EP-udgivelser der udkommer i år.

De nye numre markerer begyndelsen på en ny tid for Fallulah, som i år kan fejre ti år som husholdt navn på den danske musikscene. Siden hendes spæde start har hun været en original, banebrydende artist der altid udfordrer sig selv og lytterne med hendes skæve. genreblandende og ørehængende popmusik. Der findes næppe mange mennesker i Danmark der ikke kan synge med på mindst et par af de store hits hun har leveret igennem årene. Her ti år efter hendes debutsingle “I Lay My Head” viser hun fortsat at hun er en ener der aldrig er bange for at gå sin egen selvstændige vej, hvilket også kan ses ved at Fallulah nu kan tilføje pladeselskabsejer på det imponerende CV.

Til efteråret kickstartes Fallulah’s Danmarkstour som kommer til at byde på et stærkt mix af nye og klassiske Fallulahhits.

Om touren udtaler Fallulah selv: ‘Jeg elsker at skrive og indspille musik, men det har altid været på scenen jeg har følt mig allermest fri. Den energi og forbindelse der opstår mellem publikum og mig er helt magisk. Det er den reneste linje imellem musikken og dem der lytter, lige dér som den udspiller sig live. Jeg er gået i gang med at planlægge et show som bliver fuld af høj energi, personligt og frit. Et pusterum fyldt med kærlighed for alle. Jeg har sparet sammen på optrædenkontoen til virkelig at kunne komme ud nu og give den alt hvad jeg har. Glæder mig sindssygt meget allerede.’

Support: Pil

Pil skriver sange om alle de pinlige ting, hun gør når hun er forelsket. Det bliver til én lang tåkrummende indrømmelse og budskabet skal helst et godt stykke ud over kanten, så det virkelig kan ramme plet. Lige i hjertet. For Pils sange er også dybtfølte, smukke og forsøger at beskrive kærlighed på en ny måde.

I løbet af det seneste år, har Pil kravlet op af stigen i det danske vækstlag. Siden sin første udgivelse på dansk “Nattely”, har hun modtaget stor opmærksomhed fra musikmedier og danske venues. Med et godt antal streams på Spotify, airplay på P3 og P6 Beat og forventningsfulde lyttere er Pil så småt ved at etablere sig som en dansksproget artist, der har meget på hjerte og som kun venter på at blive opdaget af endnu flere musikelskere.

Facebook event

Fallulah

Pil

Dato: fre 11 okt
Dørene åbner: 20:00
Showstart: 21:00
Forsalg 160,-
Køb billet
Cicci Landén & band [SE] // Support: The Harmony Aviators
lør 20 apr
Dør 19:00
Show 20:00
220 DKK
GRO // Rumpistol
UNGERABAT
fre 26 apr
Dør 19:00
Show 20:00
195 DKK
FRÄULEIN
UNGERABAT
lør 27 apr
Dør 19:00
Show 20:00
175 DKK
Ki!
UNGERABAT
fre 3 maj
Dør 19:00
Show 20:00
145 DKK
Forældet webbrowser

Du besøger denne hjemmeside via en meget forældet webbrowser. Oplevelsen vil være forringet og visse funktioner virker muligvis slet ikke. Vi anbefaler at du i stedet besøger via en opdateret browser, såsom:

Richter · Telefonvej 16, 2860 Søborg · Find vej