En aften med Peter Peter

Præsenteres i samarbejde med Gladsaxe Bibliotekernes Rocklytteklub

Peter Peter kan i år fejre 50 års-jubilæum som musiker og markerer det med en punkmusical, han har arbejdet på i mere end fem år, og som han præsenterer på en mindre turné i efteråret 2024.

En aften med Peter Peter bliver en anderledes aften, end man nogensinde før har oplevet med den innovative guitarist, som stod bag Danmarks første punkband Sods, der siden blev til Sort Sol; et af landets populæreste bands igennem tiden. Han vil ikke vride toner ud af sin lyserøde guitar, men afsløre sin musical “Peter Peter presents THE BLEEDER PLAYERS as The Apparatus of Doom and Gloom In They Killed Us All with Spit and Polish”. Vi skal høre den i fuld længde (på plade), hvorefter Peter Peter vil fortælle om tankerne bag og arbejdet med den i samtale med forfatteren Jan Poulsen.

Senere vil de sende tankerne tilbage til de tidlige punkdage i 1977-83, hvor Peter Peter som guitarist og komponist i Sods var toneangivende i den musikalske revolution, der fik varig betydning for dansk pop og rock. Samtalen vil måske også handle om hans liv med Bleeder, som komponist af musik og scores til mere end 100 film, som producer af – eller som musiker på – indspilninger med et utal af danske navne fra Povl Dissing, The Walkers og Bifrost over Lars H.U.G. og Rockers By Choice til Selvhenter, Iceage og Halshug.

Samtalen krydres med sjældne eller helt ukendte optagelser fra Peter Peters arkiv ved et eksklusivt arrangement, der vil vare omkring to-en-halv time inkl. en pause.

Arrangementet afholdes med unummererede siddepladser

Dato: tors 3 okt
Dørene åbner: 18:30
Showstart: 19:00
Forsalg 150,-
FRAADS
UNGERABAT
tors 29 aug
Dør 19:00
Show 20:00
200 DKK
NATBOKS X HELENA SAMS X NEEL X PANNOTIA
lør 7 sep
Dør 19:00
Show 20:00
55 DKK
Fredagspunkbash #2
fre 13 sep
Dør 18:30
Show 19:00
145 DKK
Forældet webbrowser

Du besøger denne hjemmeside via en meget forældet webbrowser. Oplevelsen vil være forringet og visse funktioner virker muligvis slet ikke. Vi anbefaler at du i stedet besøger via en opdateret browser, såsom:

Richter · Telefonvej 16, 2860 Søborg · Find vej