Dør Nr. 13 + support : Sparkhouse

Fra krigere uden våben til pyromaner med en sag.
Dør Nr. 13 udgav i 2017 EP’en ‘Krigere Uden Vaaben’.
I september 2018 udkom deres længe ventede debutalbum, ‘Verden I Flammer’.

Debut-EP’en, ‘Krigere Uden Vaaben’, markerede et heftigt startskud for Dør Nr. 13. Med radiohitsene ‘E45’ og ‘Kollision’ i ryggen, stod Dør Nr. 13 pludselig på scenen på Roskilde Festival og Skanderborg Festival og spillede op til ‘mosh pits’ og fællessang. Imens fulgte musikpressen fra uafhængige blogs og de store dagblade nysgerrigt med, og bl.a. Berlingske beskrev Dør Nr. 13 som “Danmarks næste store rockband”. Især koncerten på Roskilde Festival var et af højdepunkterne for bandet:

“Det var fucking vildt at stå i solnedgangen på Roskilde foran flere tusind mennesker og høre dem skrige med på de omkvæd, selvom de aldrig havde hørt sangene før. Det er sådan noget, der gør det hele værd”, siger frontmand Lasse Storm.

Men Dør nr. 13 er ikke et band der ligger under for karrierehensyn eller har travlt med at jagte hurtige opmærksomhedsfix. I stedet for at skynde sig at ride videre på bølgen, valgte de at fokusere på den feberstrøm af sange der kom fra Lasses hånd:

“Vi tog i studiet lige efter Roskilde, for at indspille de sange vi havde. Men der blev bare ved med at komme nye sange, vi blev nødt til at prøve af. Så vi besluttede helt at trække stikket henover vinteren og i stedet tage os tid til at finde ud af, hvor denne her plade ville hen”, fortæller Lasse.

Lasse Storm og resten af bandet, Nicholas Aagaard Knudsen, Per Mølgaard Jørgensen, Anders Aagaard Knudsen og Jesper Hoff-Clausen, kunne dog ikke vente med at vise, hvad de arbejdede på.
Singlerne, ‘Problemer’ og ‘Født Til At Flyve’ udkom i foråret 2018,
og ‘Assistens’ 31. august 2018. Og de tre sange slog i den grad tonen an for debutalbummet, ‘Verden i Flammer’, der med hudløs og vedkommende guitarrock, løfter arven fra navne som The Beatles, Sex Pistols, Gasolin, Kliché og Stone Roses.

Albummet er både en snerrende samtidsdiagnose, og et samlende mantra over den personlige frigørelse. Teksterne kredser om den kamp, vi kæmper i det daglige liv. Som på ‘Gespenst’, der italesætter “alt det lort vi allesammen har været igennem og slæber rundt på, men aldrig rigtigt snakker om”. Albummet er dog også en livsbekræftende plade, på jagt efter håb, som på ‘Vilde Læber’, der handler om at se lyset i et andet menneske. Mest af alt er ‘Verden I Flammer’ en ærlig plade, der ser sine lyttere direkte i øjnene. Som bandet selv siger: “Det er blod, sved og tårer. Hjertet udenpå tøjet. Fuld skrue. Lige ud af posen. Ikke et eller andet fake pis. Vi gør det her, fordi vi mener det”.

Dato: lør 16 feb
Dørene åbner: 20:00
Showstart: 21:00
Forsalg 100,-
Køb billet
GRO // Rumpistol
UNGERABAT
fre 26 apr
Dør 19:00
Show 20:00
195 DKK
FRÄULEIN
UNGERABAT
lør 27 apr
Dør 19:00
Show 20:00
175 DKK
Ki!
UNGERABAT
fre 3 maj
Dør 19:00
Show 20:00
145 DKK
Hannah Aldridge & Band [US]
lør 4 maj
Dør 19:00
Show 20:00
180 DKK
Forældet webbrowser

Du besøger denne hjemmeside via en meget forældet webbrowser. Oplevelsen vil være forringet og visse funktioner virker muligvis slet ikke. Vi anbefaler at du i stedet besøger via en opdateret browser, såsom:

Richter · Telefonvej 16, 2860 Søborg · Find vej