Richter Roots: CS Nielsen Pladerelease

Koncerten afholdes med siddepladser. Du kan læse mere om Richters koncerter & Covid-19 her.

Bered dig på et magisk møde med mørk og dramatisk Americana, når CS Nielsen præsenterer sit nye album ’Pilgrims’ på Richter. Der er lagt op til en stemningsfuld aften, når udgivelsen skal fejres. Pladen rummer nogle af de stærkeste sange, fra den drevne singer-songwriters hånd, og lytteren inviteres ind i et univers, hvor musikken og lyrikken både er smertefuld og lutrende.

’Pilgrims’ balancerer mellem den nære fortælling og den dybe mytologi og vidner om en musiker og sangskriver, der er tunet perfekt ind på sin kanal. CS Nielsen leverer stærke, medrivende sange, der veksler mellem fikspunkterne på livets landevej: længsel, savn, ansvar, afmagt, tvivl, tro, håb, kærlighed og død. Musikken er enkel og melodiøs. Inspirationen fra de gamle amerikanske folkemusiktraditioner resonerer i CS Nielsen og hans sange.

Live akkompagneres CS Nielsen af to erfarne musikere: Michael Lund (De efterladte, Olesen-Olesen, Ester Brohus m.fl.) på dobro, lapsteel, Omnichord mm. samt Johnny Stage (Sort Sol, Martin Hall, Maggie Björklund m.fl.) på kor, el-guitar, el-mandolin, glockenspiel og Fender VI.

Denne aften på Richter vil det være muligt at få fat på samtlige versioner af ’Pilgrims’, der udkommer på selskabet Kørfirs Records på cd, vinyl og limited udgave med originalt linoleumstryk af billedkunstner Svend-Allan Sørensen.

Kig forbi til en veloplagt koncert og fejring af det nye album.

Richter Roots

Spillestedet Richter i Gladsaxe lancerer i samarbejde med musikerne M.C. Hansen en ny klub under navnet Richter Roots, hvor musikere fra hele verden vil lægge vejen forbi. Richter Roots præsenterer det bedste indenfor kontemporær folkemusik, bluegrass, old-time, sangskrivere, historiefortælling og spoken word. Richter Roots kommer til at afholde jamsessions og nye overraskende konstellationer vil se dagens lys i et musikprogram der stræber efter at præsentere alt det de andre spillesteder ikke har på plakaten. Nøgleordene er musikalske rødder, nærvær, sublimt håndværk og fællesskab.

Dato: ons 2 dec
Dørene åbner: 19:00
Showstart: 20:00
Forsalg 150,-
Køb billet
Metal Night X Lipid // Kill Trip // Quantum Solaris
lør 11 maj
Dør 19:00
Show 20:00
105 DKK
AFLYST
Di Di’s Dragbanko
FÅ BILLETTER!
søn 12 maj
Dør 12:00
Show 13:00
300 DKK
Onkel Reje
FOR BØRN
søn 19 maj
Dør 11:00
Show 12:00
225 DKK
80’er musikbingo
tors 23 maj
Dør 19:00
Show 19:30
75 DKK
Forældet webbrowser

Du besøger denne hjemmeside via en meget forældet webbrowser. Oplevelsen vil være forringet og visse funktioner virker muligvis slet ikke. Vi anbefaler at du i stedet besøger via en opdateret browser, såsom:

Richter · Telefonvej 16, 2860 Søborg · Find vej