Tilgængelighed

Alle uanset køn, religiøs overbevisning, seksuel orientering og eventuelt handicap er velkomne på Richter. Vi opfatter alle mennesker som lige publikummer, med samme rettigheder, og vi er indstillet på at hjælpe de, der har særlige behov. Vi håber, informationerne på denne side kan forberede dig godt på dit besøg på Richter.

BILLETTER

På Richter er det muligt at medtage én gratis ledsager ved fremvisning af gyldigt ledsagerkort fra brugerservice i Danske Handicaporganisationer. Du kan tilvælge en gratis ledsagerbillet, når du køber billet til dig selv. Ledsagerbilletten er kun gyldig ved fremvisning af ledsagerkort i døren.

Er du kørestolsbruger, kan du købe en særskilt kørestolsbillet i forsalg her på hjemmesiden. For din egen sikkerheds skyld og af hensyn til kapaciteten, er der som udgangspunkt max. 5 kørestolsbilletter i salg pr. arrangement. Er I flere kørestolsbrugere, der gerne vil til koncert, så kontakt os gerne på forhånd på [email protected], så undersøger vi mulighederne. Vi har ikke et særskilt område/podie til kørestoltbrugere i salen.

FYSISKE RAMMER

Richter har niveaufri adgang overalt på spillestedet. Der er et lille bump i form af en dørtærskel ved hovedindgangen, men som uden problemer kan forceres af en kørestolsbruger og gangbesværede gæster.

Når man kommer ind ad hovedindgangen til garderobeområdet, er der niveaufri adgang til baren og salen samt til handicaptoilet, som findes umiddelbart bag guldvæggen. Richter har 1 stort handicaptoilet med skydedør.

Richters toiletter er kønsneutrale. Toiletterne til venstre har 4 toiletbåse, mens toiletterne til højre er udstyret med 3 urinaler samt 2 båse.

PARKERING

Der er 3 handicapparkeringspladser ved Telefonfabrikkens hovedindgang samt masser af parkeringspladser ved siden af Telefonfabrikken/Fitness World.

 

 

UDEOMRÅDER OG PARKERING
INDENDØRSFORHOLD
tors 11 dec
19:00
Musikbingo // Christmas Edition
tors 29 jan
20:00
Rie Rasmussen
lør 31 jan
20:00
Situationsfornærmelse
UNGERABAT
fre 6 feb
20:00
Bye Bye Brenda

Richter · Telefonvej 16, 2860 Søborg · Find vej