Dør 19:00
Show 20:00
175 DKK
Vi er tilbage i april 1996. København er Europæisk Kulturby, og det nyetablerede orkester, Sorten Muld rejser med CatLink fra Aarhus til hovedstaden for at spille sin første live-koncert.
Ingen ved endnu, at bandets debut ”Mark II” og efterfølgeren ”III” på trods af den umulige blanding af middelalderballader og electronica, vil opnå stor gennemslagskraft, og bliver en genredefinerende inspirationskilde i mange år frem.
”Et gennembrud af dimensioner” skrev information om Sorten Mulds debut på avisens forside. Bandet troede ikke helt selv på det dengang.
Nu er 30 år er gået, og musikken har vist sig så slidstærk, og publikum så trofast, at orkesteret har besluttet at tage endnu en tour rundt i landet i foråret 2026 for at markere jubilæet.
Sorten Muld anno ’26 spiller stadig med samme nerve og nysgerrighed, som da de for første gang gav de nordiske middelalderballader elektrisk stød tilbage i slut-90’erne.
Siden dengang, har mellemøstlige instrumenter naturligt fundet vej til det vidtfavnende lydlandskab og givet nye nuancer til deres helt unikke univers. Den nye lyd af norden – og den nye lyd af Sorten Muld.
På scenen møder vi Ulla Bendixens nærværende sang i centrum for det bredtfavnende 6 mands-orkester. Nye og gamle sange mellem hinanden i en orkestrering, der bevæger sig mellem det tyste nærvær og de himmelflængende udbrud.
Koncerten afholdes med ståpladser
Dato: | lør 14 mar |
---|---|
Dørene åbner: | 19:00 |
Showstart: | 20:00 |
Forsalg | 225,- |
Du besøger denne hjemmeside via en meget forældet webbrowser. Oplevelsen vil være forringet og visse funktioner virker muligvis slet ikke. Vi anbefaler at du i stedet besøger via en opdateret browser, såsom:
Richter · Telefonvej 16, 2860 Søborg · Find vej