Miller // Tønner

To bands. Én aften. En ny bølge i dansk musik.

Miller og Tønner repræsenterer hver deres kompromisløse energi og vilje til at rykke grænser. Hvor Miller trækker tråde til 90’ernes rocktraditioner og puster nyt liv i genren med intensitet og nærvær, smadrer Tønner genre-kasserne og skaber et frit, råt og følelsesladet udtryk. Sammen forener de fornyelse, nerve og ungdommelig kraft i en dobbeltkoncert, der peger fremad — og mærkes i kroppen længe efter sidste tone.

Miller

Miller er ikke et band, de er en bevægelse. En bølge af fornyelse, der trækker på de klassiske 90’er traditioner og samtidigt skaber noget helt nyt.

Med deres originalitet, SoMe presence og sound har Miller markeret sig som et lovende nyt navn i Danmark. Med en mission om at bane vejen for rockmusikken i Danmark, har Miller bragt en frisk energi og ny intensitet til landet.

Drengene har på rekordtid fanget enorm interesse gennem deres aktivitet på TikTok & Instagram, hvilket har medført en velmødt fanbase og nær 500.000 streams alene på Spotify.

Allerede på andet år har Miller spillet på nogle af de mest anerkendte upcoming festivaler i Danmark, herunder Spot Festival, Popkorn Nordic og Uhørt Festival, hvor de har vist deres evne til at engagere publikum og levere fantastiske liveoplevelser.

Bandet står stærkt i kampen for at bringe rockmusikken tilbage og har på sigte at redefinere hele genren.

Tønner

Tønner er en musikalsk cement mixer — lyden af Youtube-generationens foragt for genre-kasser og en umiddelbar kærlighed til frihed. Fra skrøbelighed til styrke — fra stille til højt – Tønner er en ny energifaktor i dansk musik. Deres sange rummer livets mange facetter, både sonisk og lyrisk. De rammer lytteren med en direkte punch, som få andre kan matche.

Med rødder i indie, hiphop, metal og pop elsker og dyrker Tønner popkulturen med en sjælden dedikation.

Fem musikalske lidenskaber, hvis talent vil blomstre fuldt ud i de kommende år.

UNGERABAT
Dato: lør 7 mar
Dørene åbner: 19:00
Showstart: 20:00
Pladser Ståpladser
Alm 150,-
Unge 87,50,-
tors 29 jan
20:00
Rie Rasmussen
lør 31 jan
20:00
Situationsfornærmelse
UNGERABAT
fre 6 feb
20:00
Bye Bye Brenda
ons 18 feb
20:00
Naja Rosa

Richter · Telefonvej 16, 2860 Søborg · Find vej