Siden debuten med bandet Fielfraz i 1990 — og med den anmelderroste ”Kufferten Fuld Af Mursten” fra 2019 — har Claus Hempler cementeret sin position som en af landets mest markante og stilsikre sangere. Allerede tidligt i karrieren markerede han sig som en særegen stemme på den danske musikscene, og gennem årene har de stærkt personlige soloudgivelser gjort ham til både publikums- og musikerfavorit. Udgivelsen i 2019 blev et vendepunkt – hans første album på dansk, gav musikken et nyt nærvær og sendte numre som ”Jeg Drømmer Om En Sang”, ”Op” og ”Navnet Er Hempler” i fast rotation på radio og streamingtjenester. I de mellemværende år har Hempler spillet for fulde huse over hele landet, hvilket blandt andet kulminerede med 13 udsolgte koncerter på Hotel Cecil i København.
I foråret 2026 udgav Claus Hempler singlen ”JuniorSenior”, der blev fulgt af albummet ”Ordensduks I Ingenmandsland. Albummet har allerede modtaget flere flotte anmeldelser, bl.a. 5 hjerter i Politiken.
Claus Hempler har modtaget en lang række hædersbeviser — herunder to Steppeulven-priser (Årets Album og Årets Tekstforfatter) og to Carl-priser (Årets Komponist og Årets Tekstforfatter), samt Dan Túrell-medaljen og F.P. Jacs Mindelegat.
| Dato: | lør 27 feb |
|---|---|
| Dørene åbner: | 19:00 |
| Showstart: | 20:00 |
| Pladser | Unr. siddepladser |
| Alm | 375,- |
Richter · Telefonvej 16, 2860 Søborg · Find vej