HUN SOLO JUBILÆUMSTOUR – RUNDT I HELE DANMARK
HUN SOLO er en markant og idealistisk aktør i dansk musikliv. De rejser rundt med et nyskabende og anderledes koncertformat, og har gennem 10 år været med til at sætte spot på diversitet, lige vilkår og bedre arbejdsmiljø i musikbranchen. HUN SOLO har gennem årene skabt mange unikke koncertaftener i hele landet, med flere hæderspriser til følge. I 2025 modtog HUN SOLO eksempelvis en DMA Roots for ‘Årets Koncertoplevelse’, og i 2020 hædersprisen ‘Tak Rock Prisen’, som uddeles til “en aktør som har gjort en ekstraordinær indsats for dansk musikliv”.
Efter 10 års aktiviteter ønsker HUN SOLO nu at fejre kvinder og kønsminoriteter i dansk musik med en turné rundt i hele landet. I foråret fejredes jubilæet med den historiske éndagsfestival ‘HUN SOLO Extravaganza’ i DR Koncerthuset, som blev fyldt med kvinder og kønsminoriteter fra dansk/nordisk musikliv. Nu ønsker HUN SOLO også at give musikglade borgere i resten af landet muligheden for at opleve det særlige koncertformat, hvor fem artister én for én træder alene ind på scenen og spiller solokoncerter.
Kunstnerne er som altid sammensat med kvalitet, diversitet og repræsentation for øje. Hver eneste HUN SOLO koncert eller turné har et nyt, unikt sammensat lineup af kunstnere, og HUN SOLO har på nuværende tidspunkt derfor haft mere end 160 kunstnere med på scenen.
Artisterne offentliggøres senere.
HUN SOLO JUBILÆUMSTOUR 2027:
8. marts: Hotel Cecil, Kbh
6. maj: TRACK, Aarhus
7. maj: Musikhuset, Vejle
8. maj: Musikhuzet, Rønne
13. maj: Skråen, Aalborg
14. maj: Platform K, Horsens
15. maj: Posten, Odense
20. maj: Godset, Kolding
21. maj: Paletten, Viborg
22. maj: Fermaten, Herning
27. maj: Gjethuset, Frederiksværk
28. maj: Kedelhuset, Silkeborg
29. maj: Richter, Gladsaxe
| Dato: | lør 29 maj |
|---|---|
| Dørene åbner: | 19:00 |
| Showstart: | 20:00 |
| Pladser | Ståpladser |
| Alm | 275,- |
Richter · Telefonvej 16, 2860 Søborg · Find vej