Denne aften byder på to stærke og nærværende koncertoplevelser, når Gunnva og Storebjerg indtager scenen. Publikum inviteres med ind i to personlige musikalske universer, hvor indie, pop og folk væves sammen og hvor der på forskellig vis kredses om følelser, eftertænksomhed og ærlige fortællinger. Glæd dig til dobbeltkoncert med Gunnva og STOREBJERG.
Gunnva
Gunnva skaber et nordisk univers, hvor fortryllende melodier og sjælfulde tekster smelter sammen i en harmonisk fusion af pop og folk. Hendes følelsesladede historiefortælling henter inspiration fra eget liv og væver en musikalsk rejse fyldt med autenticitet og dyb refleksion. Med sin unikke stemme og stærke nærvær fremkalder hun en intens følelse af selviagttagelse og skønhed i enkeltheden. Gunnvas musik efterlader et varigt indtryk og trækker lytteren ind i et drømmende, fordybende lydunivers.
STOREBJERG
Med følelserne uden på tøjet og tekster, der kommer direkte fra hjertet, er STOREBJERG helt sin egen. Han er en kunstner, der i disse år udforsker 20’ernes store følelser og forvoksede tanker. Han er sanger og sangskriver og synger om det, de fleste kender til: kærlighedens mange facetter, livets uforudsigelige drejninger samt eksistentielle tanker om krig, klima og kaos.
I 2024 vandt STOREBJERG talentkonkurrencen Quasar, hvilket blev startskuddet til en ny og ambitiøs fase i hans karriere. For første gang kan man i 2025 opleve STOREBJERG i et trio-setup, hvor hans musik løftes til nye dimensioner. Det nye liveformat tilfører dybde og dynamik til hans lyd, hvilket skaber en endnu mere intens og atmosfærisk koncertoplevelse. Med inspiration fra kunstnere som Jeff Buckley, Nick Drake og Elliot Smith spiller STOREBJERG sange, der kan få de fleste indie-folk/pop-hjerter til at banke. Det kan høres, når han stiller sig op bag scenelyset med sin guitar i den ene hånd og hjertet i den anden.
| Dato: | tors 23 apr |
|---|---|
| Dørene åbner: | 19:00 |
| Showstart: | 20:00 |
| Pladser | Ståpladser |
| Alm | 125,- |
| Unge | 75,- |
Richter · Telefonvej 16, 2860 Søborg · Find vej