CHILDRENN // LYDSYN

Gør dig klar til en aften med dansk rock, når CHILDRENN og LYDSYN indtager Richter. CHILDRENN er tilbage efter syv års pause med ny musik og deres mørke, kompromisløse lyd, mens LYDSYN leverer hårdtslående rock med masser af nerve og analog power.

CHILDRENN

CHILDRENN er tilbage efter 7 års pause med deres rå og mørke kompromisløse lyd og tekster. Bandet har arbejdet på nye sange det seneste års tid og var i studiet i februar 2026 for at indspille deres 3. album. Skarpe guitarer fulgt op af tunge bas og trommerytmer og en iørefaldende vokal vil stadig være i højsædet. Albummet forventes udgivet i 2027.

Derfor tager bandet nu ud for at spille nogle af deres spritnye sange.

I forhold til CHILDRENNs live-bagkatalog fra 2016-2019 hvor de bl.a. spillede på Roskilde Festival, Northside, Metal Magic, Copenhagen Psych, Kildemose, SPOT (2 gange), Gutter Island City, Northern Winther Beat mm. tegner det sig strålende.

Bandet består af:

Jakob Brixen på vokal og guitar (Mechanical Birds, Hymns from Nineveh mm.)                   Jakob Krogh Jørgensen, bassist (Psyched up Janis, REH mm.) Nyt medlem på trommer er Andreas Brixen (Hymns from Nineveh og Bodebrixen mm.)

LYDSYN

LYDSYN er endnu en gang klar på at bringe deres højspændte rockshow på landevejene. Albummet ”Højspændt” høstede bl.a. fem stjerner hos musikmagasinet Gaffa og er ifølge Kulturkapellets anmelder fuld af sange ”der nærmest skriger på at blive spillet live”

LYDSYN er en tight spillende rock trio, dedikeret til en ren analog lydoplevelse, fri for backing tracks, klik, samples, auto-tune, og “alt det andet pis,” som de selv udtrykker det. Koncerterne er ikke gennemkoreograferede shows, men unikke rockkoncerter, der kan gå alle veje, afhængig af stemning, sted og publikum.

Som et band der har etableret sig som en uomgængelig kraft på den danske rockscene, har LYDSYN i flere omgange spillet på store og små steder – alt fra Ølluminati til Copenhell til ThyLejr Festival til Store Vega og Pumpehuset og gruppen lå i mange uger på vinyl top-10, da de udgav deres debutalbum i 2022.

Power trioen består af Uffe Lorenzen (Baby Woodrose, Spids Nøgenhat) på guitar og vokal, Palle Demant (Hjortene/The Sledge) på bas, og Jens Eyde på trommer.

Dato: lør 6 feb
Dørene åbner: 19:00
Showstart: 20:00
Pladser Ståpladser
Alm 275,-
fre 30 okt
20:00
Bersærk // Support: Blodmaane
UNGERABAT
lør 31 okt
14:00
Michael Hausted
FOR BØRN
tors 5 nov
20:00
Pligten Kalder // Support: Monique Mai
Trist og Selvsmagende
fre 6 nov
20:00
Anders Blichfeldt Solo

Richter · Telefonvej 16, 2860 Søborg · Find vej