BÆNCH er et ungt dansk rockband som udforsker en stemningsfuld og dynamisk rocklyd med internationalt potentiale. Mørke guitarelementer, ekspressive synthflader samt en melodisk og længselsfuld vokal skaber en storslået, upoleret og autentisk lyd, som lægger sig i et tomrum på den danske musikscene.
Bandet udgav deres debut-EP ’GO GO GO’ den 11.april der indeholder seks sange hvoraf fem har været i radio rotation på P6 og derudover har Bænch fået airplay på P3, Uniradioen, samt internationalt på Amazing Radio i New York og London, samt BBC1. På ’GO GO GO’ kommer bandet rundt i forskellige hjørner af deres univers, med giga energiudladninger der rammer lytteren som en knytnæve i ansigt, over i mere sonisk indadsøgende og eftertænksomme øjeblikke. De danske musikmedier og en række internationale blogs udråber BÆNCH til at være et rocknavn du skal holde øje med!
I forbindelse med EP’en spillede BÆNCH en efterårsturné med flere udsolgt koncerter, der tog dem rundt i Danmark, Tyskland, Norge og UK på 10 spillesteder, og det er specielt live hvor bandet har deres styrke og deres koncerter er blevet lovprist af anmeldere og musikmedier.
Det beviste de bl.a. på Roskilde Festival, hvor Gaffa anmeldte med 5 stjerner, på Spot Festival hvor Soundvenue havde BÆNCH som et af de absolutte højdepunkter og på den norske festival Bylarm, hvor Gaffa Norge kvitterede med 5 stjerner.
BÆNCH består af Frederik Rasmussen (Vokal, Guitar), Emil Harboe (Trommer), Thea Hamborg (Keys, Synth, Bas, Vokal) og Alfred Leisgaard (Guitar, Bas, Synth).
Support: blind decade
blind decade er et band med base i Roskilde bestående af Aaron van der Stelt, Emil Illum, Otto Elberling og Gustav Aagaard. Projektet er født ud af et fælles ønske om at ruske op i indierock-scenen med et kompromisløst og nærværende udtryk.
Bandet forener støjende og melankolske elementer med sårbar energi og skramlede guitarlyde, der både hylder og udfordrer deres musikalske forbilleder. I spændingsfeltet mellem indierock og klassisk alternativ trækker blind decade tydelige tråde til postpunk og 00’ernes indierock/sleaze. Resultatet er et nutidigt lydunivers, der indfanger ungdommens nerve med rå følelse og intensitet.
| Dato: | tors 16 apr |
|---|---|
| Dørene åbner: | 19:00 |
| Showstart: | 20:00 |
| Pladser | Ståpladser |
| Alm | 180,- |
| Unge | 102,50,- |
Richter · Telefonvej 16, 2860 Søborg · Find vej