Dør 19:00
Show 20:00
205 DKK
Koncerten afholdes med siddepladser og reduceret kapacitet. Du kan læse mere om Richters koncerter & Covid-19 her.
Selvom 2020 ikke har budt på meget live-aktivitet har Liss absolut ikke ligget på den lade side. Tiden er blevet brugt i det vestjyske, hvor Søren Holms barndomsgård er blevet ombygget til et studie af bandet – med det formål at indspille en plade under de åbne vidder. Denne flugt fra storbyen har resulteret i masser af ny musik, herunder interessante danske og internationale samarbejder.
Efter at have udgivet deres EP-trilogi i sommeren 2020 med “Third” der blev kaldt “veldrejet, popmusikalsk håndværk” af Politiken der kvitterede med fem stjerner og Soundvenue der på Third omtalte Liss som: “et af Danmarks mest stilsikre og leveringsdygtige bands”. I oktober kom så den enkeltstående hymne til de tomme dansegulve, Leave me on the floor, der blev en af de mest spillede sange på P3 efterår/vinter 2020.
Liss skubber stadig til grænserne af hvad pop er med deres eklektiske blanding af funk, disco, soul og sjælfulde ballader, med Søren Holms unikke vokal i centrum. Liss glæder sig til at præsentere al den nye musik samt det stærke katalog når de i april og maj begiver sig ud på deres hidtil største Danmarksturne.
Du besøger denne hjemmeside via en meget forældet webbrowser. Oplevelsen vil være forringet og visse funktioner virker muligvis slet ikke. Vi anbefaler at du i stedet besøger via en opdateret browser, såsom:
Richter · Telefonvej 8F, 2860 Søborg · Find vej