Dør 19:00
Show 20:00
205 DKK
Koncerten afholdes med siddepladser og reduceret kapacitet. Du kan læse mere om Richters koncerter & Covid-19 her.
Med sine varme afrikanske grooves kombineret med afrikanske traditioner leverer den unge dansk/ tanzanianske JJ Paulo en eksotisk lyd, der sætter gang i publikum.
JJ Paulo er født i Tanzania, hvor musik og dans ofte er et kollektivt anliggende og hvor alle deltager. Sådan er det også til JJ Paulos koncerter. Her leveres afrikanske rytmer med selvtillid, charme, humor og ikke mindst utrættelige energi, som resulterer i smil, grin og ild i fødderne fra publikum. At være til en af JJ Paulo’s koncerter er som at få et kys af afrikansk kultur.
Lige fra første udgivelse har JJ Paulo fået mange roser med på vejen, blandt andre de svenske og danske P3-kanaler, hvor han har opnået status som “ugens artist” og “ugens lyd”.
JJ Paulos showmanship på scenen har desuden fået værterne i P3 programmet Vidundergrunden til at kalde JJ Paulo for “Danmarks bedste liveperformer”.
Sidste år var JJ Paulo booket til bl.a. Spot festival 2020, Roskilde festival 2020 m.fl. Afrikansk musik nyder en enorm popularitet i hele verden, og det er kun et spørgsmål om tid, før JJ Paulo gør det samme.
Support: LSPM Project
LSPM Project er en DJ- og producer quadruple som startede tilbage i 2019 bestående af Ludvig, Philip, Simon og Mads. LSPM kan beskrives som en pose blandede bolscher. Stor diversitet og noget til enhver smag. Det er det vi som DJ’s prøver at ramme. Lige meget om det til din bedstemors 80 års fødselsdag eller Distortion, så er der dansegaranti når LSPM Project spiller.
Du besøger denne hjemmeside via en meget forældet webbrowser. Oplevelsen vil være forringet og visse funktioner virker muligvis slet ikke. Vi anbefaler at du i stedet besøger via en opdateret browser, såsom:
Richter · Telefonvej 8F, 2860 Søborg · Find vej