Logo

OM EMPULS

ET UNGEFÆLLESSKAB OM MUSIK
Lanceret i 2026

EMPULS er et kort, elektrisk stød. En usynlig kraft, der forbinder os – ligesom elektromagnetiske bølger forbinder mennesker og oplevelser. Telefoner forbinder via EM-bølger og jordskælv kan udløse EM-signaler – EMPULS forbinder. Ryster. Aktiverer!

Med rødder i den gamle telefonfabrik og inspiration fra naturens kræfter, der får jorden til at ryste, står EMPULS for energi i bevægelse. Noget, der mærkes. Noget, der sætter gang i noget nyt.

Fællesskab // frivillighed // koncerter

EMPULS er et nyt fællesskab for unge mellem 15 og 29 år, hvor vi samles om musikken og de store oplevelser, den bringer med sig – om den gode energi, det stærke sammenhold og glæden ved at skabe noget sammen, både på og udenfor scenen.

EMPULS er fællesskab, frivillighed og koncerter. EMPULS samler os omkring de store oplevelser og gør livemusikken mere tilgængelig. Blandt andet tilbyder vi UngeRabat på udvalgte koncerter, så både upcoming og etablerede kunstnere kan opleves af alle – nu og i fremtiden.

Samtidig skaber vi løbende specialevents, etablerer lokale samarbejder og udvikler nye idéer, så flere og flere kan få øjnene op for det magiske ved live koncertoplevelser.

Livemusikken lever nemlig gennem fællesskabet. For kun i fællesskab, kan vi skabe de helt særlige og uforglemmelige øjeblikke – på, bag og omkring scenen.

EMPULS er skabt med og for unge som dig.

Vil du være med?

Om Empuls billede 1

Richter · Telefonvej 16, 2860 Søborg · Find vej