Stella Darla // Dupont

Stella Darla

Med en bevidsthed om og kærlighed for countryens virkemidler genfortolker Stella Darla en sangskrivertradition. De historiefortællende sange behandler både hendes opvækst i Vendsyssel ligesom de kredser om kompleksiteten i venskaber, seksualitet og en søgen efter identitet. Stella Darla er med sin legende tilgang til det danske sprog ikke bange for at citere Medina og referere til seksuelle overgreb i samme sang.

Stella Darlas debutalbum Miss Nordjylland udkom d. 1 november 2024 igennem Playground Music, hvorfra titelnummeret blev beskrevet af Politiken som “noget af det bedste jeg har hørt dette efterår” i deres anmeldelse mens singlen Heartbreaker var ugens hittip på P4.

Med sig på scenen har hun et band, der i sin sammensætning af pedal steel, akustisk guitar og vokalharmonier skaber et rum med plads til både det akustiske og det drømmende. Som at vågne midt om natten og tænde for en film du ikke har set før, men alligevel føler du kender.

Dupont

I en tid, hvor hiphop og elektronisk popmusik er dominerende faktorer i musiklandskabet, er der noget befriende frisk ved at lytte til Dupont. Paradoksalt nok eftersom gruppen, centreret omkring sangskriver Mikkel Harding Hintze, netop insisterer på gammeldags dyder i deres taktile og stemningsfulde folkrock.
Bandet er nu klar med EP’en ‘Vice Versa’, som er en overbevisende showcase i det, som var en medvirkende årsag til at Dupont vandt KarriereKanonen i 2024.

Det rustikke nærvær står side om side med en medrivende fremdrift i ‘If You Go’. Der hersker en fuldkommen ro over styrken i sangskrivningen på ‘Aviao’ og ‘Summer’s Song’. Udtrykket fremstår både ubesværet og fuld af overskud i kraft af den snurrige bas og gadedrenge-fløjteriet i ‘Mellos’. Ligesom Dupont formår det tilbagelænet episke i ‘Night Terrors’ og kultiverer det atmosfæriske og skrøbelige på EP’ens titelnummer.

UNGERABAT
Dato: fre 15 maj
Dørene åbner: 19:00
Showstart: 20:00
Pladser Ståpladser
Alm 150,-
Unge 87,50,-
tors 29 jan
20:00
Rie Rasmussen
fre 30 jan
16:00
EMPULS RELEASE
lør 31 jan
20:00
Situationsfornærmelse
UNGERABAT
fre 6 feb
20:00
Bye Bye Brenda

Richter · Telefonvej 16, 2860 Søborg · Find vej